Inspireret af Knirkes desillusionerede kommentar efter Dick T- indlægget...
Min røv
Min krop i det hele taget
At jeg kunne gå i byen torsdag, fredag og lørdag og så være frisk igen mandag udelukkende ved at sove til kl. 12 søndag, spise en Whopper Cheese Menu og måske kaste lidt op
At man ikke syntes, det var usselt at ens opkast smagte af gin
Eller tequila
Eller Whopper Cheese
At det i det hele taget ikke føltes usselt at kaste op efter en bytur
At jeg kunne gå i seng med makeup på uden at huden under øjnene hang som to brugte teposer dagen efter
Ian fra Boghandle. Jeg havde chancen, men jeg syntes hans næse var for stor. Doh!
At der aldrig var nogen, der sagde, jeg holdt mig godt
At jeg altid fik set de bands, jeg havde sat kryds ved i Roskilde-programmet
At jeg sov (og knaldede) helt problemfrit på et liggeunderlag fra SpejderSport en hel uge i streg på Roskilde
At jeg kunne lave duskelisten i hovedet OG huske navnene på alle, jeg havde dusket
At der var 12 år og ikke 22 dage til jeg blev 33
... Plus en masse andre ting, som jeg har glemt fordi jeg er en halvgammel røv. Med alderstraume...
Og så alligevel...
For uanset hvor meget, jeg vender og drejer den, så er der sguda flere fordele ved at være en gammel røv, end ved at være 21. For eksempel:
Det er okay at være bitter
Man finder ud af, at appelsinhud i virkeligheden bare er smilehuller
Man har råd til et hotelværelse, så man er fri for at sove (og knalde) i et telt, på et liggeunderlag fra SpejderSport på Roskilde
Find selv på flere...
Jeg ville ønske, at jeg ikke havde taget livet så pokkers alvorligt, da jeg var ung.
SvarSletDet ville have været rart, om jeg havde udvist noget ungdommeligt letsind mens tid var.
I stedet brugte jeg en del tid på at tænke over og bekymre mig om fremtiden. Spild at tid!
Det er ALTID spild af tid at bekymre sig om fremtiden ...
Gu' er det så. Men i aften skal vi ud å være fulde og lege teenagere. Rock'n ROOOOOLLLLL!!!
SvarSlet... eller noget.