30 juni, 2006

The Ultimate Festival Challenge

Tidligt i morges bestod det lille telt den ultimative festival-test: Festival-sex. For de uindviede kan jeg oplyse, at festival-sex er en lidt halvkikset, men også sjov cocktail bestående af:
1 styk overtatoveret rockmusiker med øl-armbånd
1 styk snart midaldrende kvindfolk med øl-armbånd og pot-joints
og i dette tilfælde verdens mindste telt.

Men det holdt til det hele. Det gjorde jeg så bare ikke. Klokken 5.30 i morges måtte jeg endelig sande, at jeg er blevet SÅ for gammel til at dele et tomandstelt med nogen, uanset hvor lækre, de så er, og vupti sad damen i en taxa til Vesterbro. Mens ham den lækre, som var umulig at vække, stadig sov i teltet. »Velkommen til Dusk & Lusk«...

Nu skal jeg ud og spise brunch med min søs, som har været til morgenmøde i sin bank. Og så skal jeg på festival igen. Sgu.

I aften skal jeg sove i teltet. Jeg skal...

PS: For de, som er interesserede: Guns'n'Roses = vorherre bevares en sølle omgang. Hvis Axl Rose havde været en hest, var han blevet skudt for længst. Alle som jeg skylder fadøl, kan bare hente dem i mediebyen!

3 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Uh, stakkels dit lille telt. Glæd dig over, at det ikke kan tale.

Lummergøj.

12:06 AM  
Blogger SuperPolle sagde ...

Normalt er jeg ikke genert, men jeg er sååå glad for, der ikke er billeder af denne garanteret ømme seance.

Vi trofaste læsere nøjes gerne med et "efter"-billede af teltet (det såkaldte).

;-p

9:42 PM  
Anonymous Anonym sagde ...

And - hvordan var det nu det gik med dit glade campingliv? Hvor mange nætter var det, du nåede at sove i telt???

12:07 AM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start