25 juni, 2006

Gammeldags mad, uhmm!

Jeg gør det alt, alt for sjældent, men når jeg så endelig gør det, så siger jeg altid til mig selv, at nu vil jeg gøre det igen, snart! Fordi det er så dejligt, og man bliver så glad og tilfreds, helt ind i sjælen af at gøre det.

Jeg taler naturligvis om at lave et old-school måltid med gode, økologiske råvarer fra Danmark...

Her til aften havde jeg fx inviteret min søster og hendes kæreste, som jeg i dagens anledning har valgt at omtale som min svoger, for lissom at blive i det gammeldaws, på frikadeller, stuvet spidskål, nye kartofler og salat med gammeldags flødedressing. Og så jordbær med fløde til dessert. Ummenum siger jeg bare.

Der blev spist op, undtagen af kartoflerne, som jeg så kan nuppe på et stykke rugbrød i morgen til frokost. Livet er nu godt, når man får noget godt i skrutten!

2 kommentarer:

  1. Husk godt med friskklippet purløg og en klat af den der gode hollandske øko-mayo til kartoffelmaden.

    Mormor-mad styrer!

    ;-p

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke noget økomayo fra Holland, men jeg har økomayo fra Irma, og den vil også pynte på min kartoffelmad :)

    SvarSlet