Dårlig træning...

Hvis jeg fik penge for hver gang, jeg stak mig selv en lam undskyldning for ikke at træne, ville jeg være en ganske holden kvinde i dag. Jeg har simpelthen ikke tal på alle de gange, jeg har undslået mig med fx.
- "jeg har for travlt"
- "jeg er for træt"
- "vejret er dårligt"
- "det er den dumme spinning-træner"
- "der er for mange i svømmehallen nu"
- "jeg gør det i morgen"
og så videre...

Du kender dem jo godt. Og måske netop fordi trænings-dovenskab er så alment udbredt, og dog alligevel behæftet med en skamfølelse på højde med Arvesynden, er det så UFATTELIGT befriende at finde ud af, at andre mennesker har det på samme måde. Jeg blev i hvert fald både glad og lettet, og jeg grinede højt, da jeg fik denne mail fra min veninde forleden:


"Vil seriøst snart overveje at forlade denne arbejdsplads og gå ud og købe mig en
sports-bh og tage hjem og se "Drabet" (jaja, lidt selvmodsigende, men jeg har jo
ikke sportstøjet med, så jeg kan jo desværre ikke sporte i dag). Fornyede mit
træningskort i september og har ligesom ikke været der endnu. Men sidste måned
købte jeg lækkert nyt sportstøj og en fed sportstaske - og det hele står hjemme
i skabet. Med priserne på endnu ..."

Nu har jeg faktisk indgået en pagt med en anden veninde: På mandag! SÅ giver vi den en skalle. Væk med pizza, øl, smøger og anden skørlevned og på med spinningskoen og op i stående mellemtakt med hård belastning. Så skal I eddermame se løjer - bikinisæsonen kan bare komme an, for så er mor hér toptunet og fit for...

Ej, vent lige... Hvorfor skal det være det ene ELLER det andet? Hvorfor kan man ikke bare lave en kombi? Jeg er helt enig med Anders Matthesen. Som han synger i »Fleksible Askese«:


Det var min tanke, jeg sku’ være slank en dag,
jeg mener lissom ham der Nik fra det der Nik og Jay,
når han ta’r trøjen af.
Jeg skal være ribbet som Brad Pitt, superfit for fight,
Sprite light og ingen fedt, det bli’r lidt for sejt.
Når kosten er på plads, ska’ den ha’ gas,
så jeg vil købe gode
børnearbejder-fremstillede, hårdtpumpede løbesko
med komprimeret luft i sålen, så er jeg kørende,
5 liter vand om dagen og så en spurter rundt om Søerne.
Så ska’ I se, så får jeg langsomt lortet under kontrol,
får vaskebræt igen som dengang jeg var 12.
Hvis jeg ikke går kold, men holder ved, så kan det lade sig gøre,
stadig være stram i betrækket, når man fylder 40.
Vil se på kroppen som mit tempel,
det’ derfor jeg må træne hårdt og bane vejen med et godt eksempel
på hvad man kan kapere, hvis man virkelig fokuserer.
… hov, er det en pizzaslice, der ligger dér?!

Yeee haaa, jeg er vild med det møg,
en nummer 22 med bacon og uden løg på.
Jooo tak, jeg elsker at fedte rundt i ost og peperoni, for du ved at jeg er til det.
Yeee haaa, jeg kan godt la’ vær,
jeg gider bare ikke lige nu og lige her, så
jooo tak, tre stykker til, jeg kan sgu stoppe lisså tosset, jeg vil.

(Indsæt selv vers om smøger...)

Holdt, hold op, stop, stands og tøv en kende,
det her askese-pis er skruen uden ende.
Man kan vende bøtten og stramme op så tosset man vil,
det’ bare nye krykker, som man støtter sig til.
For går det godt, så får man blot en ny afhængighed,
en ny og farligere last, nemlig forfængelighed.
Det holder heller ikke, hvis ikke man holder hvad man lovede,
så hellere helt og holdent holde op med at holde op med noget.
Jeg må kunne leve lige i midten,
og balancere elegant på kanten af baljen uden at falde i den.
For hver gang, jeg har været på kur som mor plejer,
ender jeg i Grøften med fjordrejer og store bajere.
Så nøglen må være at nyde livets glæder uden straks at gå amok,
fuck, det ku’ være æder at få lortet lagt i rammer uden at straffe sig selv,
men det ku’ være, man først sku’ ta’ og vinke kaffen farvel.
… jeg tror bare, det er nemmere uden koffein!

Fra nu af vil jeg skrive »Dovne i sofa - husk slik« i min kalender, ligesom jeg skriver »Svømme«, »19.00, bio med Lone, husk billetter 45 min. før«

Fordi det ene er lige så vigtigt som det andet. Basta! Blev der sagt.