Bar røv og viklers...

Nej, dette er ikke endnu et forsøg på at genoplive gamle gloser, men et stykke videnskabelig dokumentation for, at jeg ikke er så aparte som nogen måske går rundt og tror. Sagen er nemlig, at jeg og en af mine veninder (som også er freelance-journalist, men som jeg, grundet sagens lidt følsomme natur, ikke vil røbe navnet på) er store fans af barrøvs-interviewet.

Ofte har vi ringet intetanende kilder op og interviewet dem om dette og hint, og de kære væsener har pludret lystigt, ganske uvidende om, at der i den anden ende af røret sad en splitternøgen person.

Dette fortalte jeg en anden freelance-journalist-veninde, som syntes at det var meget mystisk, og hun er ikke den eneste, der har sat spørgsmålstegn ved, om det nu også er i orden at interviewe folk, når man har bar røv.

Jeg synes, det er helt okay. Faktisk synes jeg, det er lidt hyggeligt. Og min medsammensvorne udi kunsten at barrøvs-interviewe sendte mig i dag dette link, som beviser, at vi ikke er de eneste, der arbejder i bar røv.