Vejrliget

Jeg ved godt, at der er nogen, der mener, at man ikke må bitche over vejret. Men så vil jeg gerne bede den eller de personer om at forlade denne blog nu.

For hvad FANDEN sker der for det vejr???! Først bliver jeg vækket klokken FUCKING halv syv om morgenen ved at der går en stakkel og rydder sne i gården. Den slags kan åbenbart ikke gøres med en skovl og en kost, nej nej, det skal gøres med en form for HELVEDESMASKINE, der larmer så meget og så længe, at jeg godt kan opgive alt håb om at sove videre. Klokken halv syv!!! Jeg er ikke stået så tidligt op siden jeg boede hjemme og var nødt til at tage rutebilen i skole...

Hurtigt konstaterede jeg, at dette ville blive en inde-dag. Gudsketakoglov for at man er freelancer og ikke behøver kæmpe sig vej gennem snedriverne for at være på et kontor til et bestemt tidspunkt.

Hele dagen skuler jeg ud af vinduet for at se, om uvejret dog ikke løjer af. Det gør det ikke. Og til sidst er jeg nødt til at bevæge mig udendørs. Hvor det nu er begyndt at regne... Det er umuligt at cykle, så jeg går. 100 meter nede af gaden træder jeg i en kæmpe vandpyt forklædt som snedrive. Min ene fod er nu iskold og våd. Mens jeg går og tænker på, hvor lang tid, det tager før koldbrand i tæerne når hjertet, træder jeg i en anden vandpyt med den anden fod. »Nå, så bliver jeg i det mindste symmetrisk, når de sætter begge mine ben af,« tænker jeg.

Helt latterligt er det, når man tænker på, at jeg trodsede vejrliget for at komme ned og svømme. På en aften, hvor der er er FUCKING VAND-SPINNING!!! Helt ærligt (og nu lover jeg, at der går MEGET lang tid, før jeg bitcher over svømmeren igen!) hvor fusions-agtigt er det lige, det skal være, det der med motion!?! Hvad bliver det næste? Trampolin-hulahop-salsa?

Jesus!