Verdens fineste reklame?
Der skal faktisk ikke særlig meget til at få mig til at tude, men hvis jeg tuder over tv-reklamer, er det som regel fordi, de er så ufatteligt ringe, at jeg giver mig til at tude i afmagt over at bo i et land, hvor man ikke bliver straffet med offentlig piskning for at lave sådan noget lort. (Vi nævner i flæng Telia, Biva, Vanish, og alle de eftersynkroniserede rædsler for tysk pædofili-slik).
Så er der selvfølgelig reklamen for Den Gamle Fabrik, med hunden Molly, som alle har glemt, men den tæller ikke, for tricket med børn eller dyr, som det er synd for, er både for gammelt og for let.
Så tv-reklamer er ikke normalt det, der får vandstanden til at stige i mine øjne, men reklamen for den nye Sony-fjerner, som lystrer navnet Bravia, kan af en eller anden mærkelig grund få mig til at tude helt uden at det er synd for nogen, eller ved brug af andre ufine tricks.
Konceptet er lige så enkelt som det er genialt: 230.000 kulørte hoppebolde slippes løs i en gade i San Fransisco til tonerne af »Heartbeats«, et af de smukkeste numre på José Gonzalez’ debutalbum »Veneer«. 60 sekunder med hoppebolde i slowmotion og Andrea vander høns. Hvor nem kan man være...
Hvis du endnu ikke har set reklamen, kan du se den hér , og du kan læse om, hvordan der ikke er brugt nogen former for animation eller andre filmtricks, og at instruktøren er den danske fotograf Nicolai Fuglsig, der i øvrigt før har præsteret at få undertegnede til at græde, bla. med sine smukke og dybt deprimerende pressefotos fra det atomforurenede Muslumovo i Rusland.
Men jeg vil især gerne henlede din opmærksomhed på musikken, der som sagt er med José Gonzalez, der er lige så svensk som snus og köttbullar, selv om hans navn ikke lyder sådan. (Vidste du i øvrigt, at snus hedder snuff på engelsk? Det synes jeg er sjovt!) José Gonzalez er et fremragende bekendtskab, og hans album »Veneer« er lige nu en af de mest spillede playlister i min iPod. Go buy!!!
Min ven Erwin har i øvrigt engang spillet opvarmning for José Gonzalez i Odense. Jeg så desværre ikke koncerten, men det har garanteret været godt.
Bonus-info: Sangen »Heartbeats« er oprindeligt lavet af den svenske duo The Knife, som jeg ikke kender noget til, udover at det er den kvindelige del af duoen, Karin Dreijer, der leverer vokal til Röyksopps vidunderlige »What Else Is There«. Men selv om jeg kun har hørt en lille snas af originalen , vil jeg gerne påstå, at José Gonzalez’ version er MEGET federe...

10 kommentarer:
José Gonzalez er fantastisk! Mange tak for din inspiration. Jeg havde godt set Sonyreklamen, og følt den god på samme måde som plastikposescenen i American Beauty, så nu glæder jeg mig faktisk til at komme på arbejde i morgen og høre musik :-)
Ih altså. Jeg bliver helt varm om hjertet... Det er så dejligt når andre kan bruge det man skriver, og ikke mindst når de siger, man har god smag :)
Du bør også tjekke Eels, Iron & Wine, Bright Eyes og Devendra Banhart ud, det er i samme gode skuffe som José.
Hm. jeg må vist hellere tage iPod + kabel med næste gang, jeg runder Herlev :)
Korrektion: De slap faktisk 250.000 - altså en kvart million - hoppebolde løs. Ikke at jeg har talt efter, men ret skal jo være ret, ikke?! (Andre medier - ingen nævnt, ingen glemt kære Andrea - har også fejlagtigt skrevet 230.000, og det, synes jeg ærlig talt, er synd for de sidste 20.000 bolde, der blev slået til plukfisk i Frisco).
Og apropos reklamer der skiller sig lidt ud på den gode måde, kunne du checke de seneste fra Honda. "GRRR" her er ret sød på en næsten irriterende måde: http://www.honda.co.uk/change/
Den fik i øvrigt en Grand Prix i Cannes, så måske er der håb forude.
Fordømt! Du har ret. Jeg hader, når det sker :D
Og nu er det ikke fordi, jeg er knotten over at være blevet busted i at lave en fejl, men den der Honda-reklame er sguda RÆDSOM! Mage til sukkersødt klisterstads skal man da lede længe efter. Det er på linje med My Little Pony og Barbie. (Og Polly Pocket. Kan du huske dem? Gad vidst, hvad der skete med Polly Pocket? Hun er sikkert på crack...)
Jeg håber i øvrigt at Johnny Cash's arvinger sagsøger røven ud af buksen på Honda for plagiat.
Men bortset fra det, er det da interessant at den kan vinde fine priser. Måske er det derfor, jeg aldrig ville få succes i reklamebranchen :)
Nøøøj, hvor er du mavesur! Er det regnen?
Og så misbruger du endda Manden i Sort for at fremme din egen sag. Hold op i det! Nu! Med det samme!
Nåmen, jeg vil gerne sige, at jeg synes, Honda-tingene er fantastiske. Her er lige links et par eksempler mere:
Honda "Keyhole":
http://www.visit4info.com/details.cfm?adid=25647
Honda "Ecosystem":
http://www.visit4info.com/details.cfm?adid=25649
Ingen skaldede kinesere, ingen plat falde-på-halen humor, ingen tøhø-sjov pointe. Bare fantasi. Det er s'gu smågt!
Og lige Honda Accord-reklame, der vistnok startede det hele:
http://www.visit4info.com/details.cfm?adid=8493
Genialt! (Jeg ved godt, der er lavet en rigtig sjov spoof på den, men jeg kan ikke lige finde den derude på Nettet).
Nå. Tilbage til hverdagen.
;-p
Nej, jeg ikke sur over vejret, og jeg er heller ikke præmenstruel. Jeg behøver ikke nogen undskyldning for at være mavesur :)
Jeg kan til gengæld god blive sur over, at man prøver at bilde folk ind, at biler ikke forurener bare fordi, man laver en sød tegnefilm med et selvironisk twist.
Og jeg kan godt love dig for, at hvis Johnny Cash havde set den reklame, så ville han hade den, og stikke en stor fed, Folsom Prison fuckfinger langt op i røven på Honda for at imitere ham.
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor du skal blande Johnny Cash ind i det her. Det virker krampagtigt. Og føles bare helt, helt forkert.
Hold så op i det!
Lad være!
Stop!
Nu!
Fed blog, And. Kan godt lide dit "take" på det, som salig Douglas Adams kaldte for livet, universet og alt det der...
I øvrigt: For det tilfældes skyld, at ikke alle dine læsere har set reklamen - eller nogle gerne vil gense den uden at skulle koble hjernen fra til 1129 tomhjernede realityepisoder - findes den lige her: http://www.bravia-advert.com/
Den lange version kan især anbefales!
Paul: Det er MIN blog. Læs noget andet, hvis du ikke kan tåle mosten! ;p
Rolsted: Tak for de fine ord. Og sammenligningen med Douglas Adams kan jeg næsten ikke bære. Fnis...
Jeg linker faktisk til reklamen i teksten, men tak fordi, du er så serviceminded :)
"Paul: Det er MIN blog. Læs noget andet, hvis du ikke kan tåle mosten! ;p"
Næh hør hov Per Post! Din javist, men med åbent diskussionforum.
Hvis du ikke kan tage det, må du jo spærre mig.
Jeg går ikke væk af mig selv.
Nahnahnahnahnaaah!
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start