Jule-bøvs

Dette billede har jeg taget af mig selv i juleferien. Jeg skulle se, hvor mange mandarin-både jeg kunne have i munden på én gang, og i hvilke kombinationer, jeg kunne placere dem. Hér har jeg placeret to under overlæben, hvilket får mig til at ligne Lolo Ferrari, men uden kæmpebabserne. (Ej okay, jeg har tre kilo figner og dadler i hver bh-skål, men det kunne ikke være på billedet...) Mens billedet blev taget, sad min søster ved siden af på sofaen og lavede Sudoku med en iver som blev hun betalt for det... Hvilket sådan set meget fint opsummerer min juleferie. Oveni det hele er min kommende ægtefælle Knirke stukket af til Isla Margarita med sin filejs. Fandme strengt...

Ja ja, jeg ved godt at julen er hjerternes fest og alt det, og det er da heller ikke fordi, jeg ikke synes, at det hele er meget hyggeligt på sin egen absurde facon, men jeg bliver alligevel altid så glad, når den er overstået. For jeg har efterhånden indset, at jeg bare ikke er skabt til julen. I hvert fald ikke så længe julen strækker sig over så ufatteligt mange dage, og så længe, jeg er nødt til at rejse til de fjerneste egne af landet for at fejre den.

For selv om man kan sige meget godt om vendsysselsk grønlangkål, medister, klejner, konfekt og brunede kartofler, så kan man altså ikke just påstå, at det er ligger let i maven, eller for den sags skyld er nemt at fordøje. Og så taler vi ikke mere om dét... »Men kan du så ikke bare lade være med at spise det?« kunne man måske fristes til at spørge. Svar kommer hér: Nix! Sådan fungerer det ikke i min familie. Mængden af den mad, man konsumerer er nemlig ligefrem proportional med hvor meget, man holder af den, der serverer den. Og da julen jo som sagt er hjerternes fest, så er man VIRKELIG nødt til at skovle noget sul indenbords for at opretholde den gode julestemning.

Julegave-hitlisten i år ser således ud:
3 stk. ildfaste fade
2 stk. stempelkander
2 stk. høretelefoner
1 stk. Jamie Oliver kogebog
1 stk. æble-udskærings-jern

Hm... Må fordele ønsker lidt bedre næste år. Og gad vidst om ikke, man kan få 1 stk. »Sex and the City« box for 1 stk. høretelefon, 1 stk. ildfast fad og 1 stk. stempelkande. Det tror jeg...

I øvrigt nogle mægtigt voksne gaver, ikke? Man skulle næsten tro, at min familie betragtede mig som en sådan, hvilket ikke ville være helt af vejen, eftersom jeg nu har nået en alder af 32 år. Men nej... Jeg blev pænt placeret i børne-enden af julebordet, hvor yngste barn efterhånden har nået en alder af 15. Og jeg får stadig julegaver, til trods for, at det kun er familiens børn beskåret. Kriterierne for at være voksen er åbenbart, at man selv skal have avlet et barn, og da det har lange udsigter for mig, må jeg nok belave mig på mange fremtidige middage i børne-enden. Ikke at det gør mig noget. Så kan man da få lov at prise »Jackass«, »Simpsons« og »Southpark« i høje toner uden nogen synes, man er underlig...

Så jeg er, alt i alt, rigtig glad for at være hjemme igen på Vesterbro, hvor man ikke behøver spise uhyrlige mængder svin på alle tidspunkter af døgnet, se vammelt jule-tv og hygge så hjernen flyder ud af ørerne, men hvor det er okay at aftensmaden består af en smoothie og fem brune King's, og hvor tv'et er helt stille (som en ninja...) og hvor det er Interpol og ikke Julens Glade Sange, der brager ud af højttalerne.

Næste år vil JEG holde jul på Isla Margarita!