I dag var jeg i ISO for bla. at købe tandpasta, og det gik op for mig, at vi ikke er kommet særlig langt med vores opdragelse af små drenge og piger. Fx skulle man tro, at det der med at bruge tandpasta var sådan rimelig unisex-agtigt, men nej. De små drenge skal have en blå tube med en isbjørn, en robot, eller Shrek, mens pigerne kan få en lyserød med en lille, hvid kanin, en prinsesse eller en Barbie på.
Jeg er helt med på, at man i de første måneder kan føle, at man er nødt til at iklæde barnet en farve, der identificerer dets køn, men når ungen har fået tænder, skulle det da meget gerne være til at se, om det er en dreng eller en pige. Og så er der da ingen grund til at gøre et større nummer ud af det?! Drenge-tandpasta, altså Vorherrebevares! Man kønsdifferentierer sguda heller ikke tandpasta til voksne!
Og man behøver kun kaste et enkelt blik på hylderne hos Fætter BR for at se endnu flere grelle eksempler: Drenge-legetøj inspirerer til at larme, udforske og blive stor og stærk, mens pige-legetøj inspirerer til at sidde stille og drage omsorg, se fin ud og gøre tilpas.
Jeg synes, det er underligt. Men mest af alt synes jeg, det er rigtig ærgerligt for alle de små piger, der gerne vil lege krig eller lege med biler. Og for de små drenge, som synes, det er hyggeligt at klæde dukker ud i fine kjoler, eller lave perleplader.
Jeg er SÅ glad for, at mine forældre lynhurtigt anerkendte, at det der med at sidde stille og lege med dukker ikke rigtigt var noget, jeg kunne se det fede i, og at de syntes, det var helt okay, at jeg hellere ville lege med elektrisk tog og racerbane og kigge på ulækre ting i mit mikroskop.
Og når man tænker på hvilken omfattende samling, jeg har i dag af sko, makeup, parfume, blonde-undertøj og dameblade, så er der ingen, der skal bilde mig ind, at jeg er blevet mindre piget af ikke at have leget med dukker som barn. Eller fordi jeg aldrig har fået børstet tænder med tandpasta fra en lyserød tube med en kanin på.
Sådan en tandpasta og tandbørste har Lilja fået i pakkekalendergave af sin Farmog og Farfar, og hun ææælsger den :P
SvarSletNårh. Hun er så sød. Jeg købte faktisk en rigtig fin "rystekugle" med en bamse og guldglimmer i og en spilledåse i bunden, til hende i Rom. Men så glemte jeg den på hotellet. Hun må ALDRIG nogensinde få at vide hvad hun er gået glip af pga. mine tømmermænd... Hun ville have elsket den!
SvarSletMen altså, min pointe er ikke, at små piger ikke må få lyserød tandpasta, hvis de godt kan lide det. Jeg var da selv lige ved at købe en tandpasta med glimmer NEDE I TANDPASTAEN. Helt ærligt, hvor dåset er det ikke??!
Jeg synes bare, at ideen med drenge- og pige-tandpasta er åndssvag. Men jeg må nok bare vænne mig til tanken om, at børn i dag er hardcore forbrugere, og ikke godtroende hippie-offspring som jeg selv...
Faktisk synes jeg selv det tager overhånd! Hun er fuldstændigt til prinsesse- og feting i øjeblikket, og forleden kom hun hjem og proklamerede: "Mor - jeg kan ikke lide blå mere". Og forklaringen fik jeg da også: "Det er jo en drengefarve". Pædagogisk prøvede jeg at sige at hun jo har nogle flotte blå øjne, flotte blå bukser og hvad jeg ellers lige kunne komme i tænke om. Efter lidt tænkepause konstaterede hun at jo, hun havde nogle flotte blå øjne, men det var jo også en flot blå farve. SUK!
SvarSletHeldigvis leger hun meget med Gustav, og så bliver der slåsset, leget med sværd og biler osv osv. Dejligt :D. Og hun KAN stadig ikke være ude at lege uden at komme ind møgbeskidt - hvilket jeg også synes er dejligt *G*.
Ja sorry jeg stikker næsen i det, men sys sQ oss det er ved at blive lidt for vildt. Snakker om at vi er ved at være moderne, mens vi egentlig bare laver blændværk med reklamer og andet knep til at forvirre unger/unge/Voksne(??)om at vi stadig er tilbage i hulemandsdistriktet. Som du siger, Andrea, er det meget med at piger skal døbes i husmoderens billede - og hvem helvede gider støvsuge under en mands røv resten af livet; hvis man ikk engang må skeje ud?! :O
SvarSletJa og så rykker du Andrea, din humor er guld ;p
Hilsen Louise
Tak tak tak :)
SvarSletJeg elsker, når folk giver mig ret... Til fals for smiger, er man :)
Kære Andrea, har lige læst dit indlæg efter jeg surfede lidt rund og bla. læste dette http://www.information.dk/193360?page=1
SvarSletog vil erklære mig 100 % enig i dine observationer. Det gør mig bekymret og egentlig vred over at folk dog ikke tænker sig ordentligt om og at en positiv udvikling kan gå ti skridt tilbage på 20 år. Men når jeg får det sådan mindes jeg min barndoms legoborg og alle de uhyrer min søster og jeg lavede ud af sølvpapir til at kæmpe mod ridder Arthur ;) - og så tænker jeg at der må være andre piger som jeg der også giver sådan noget videre til deres evt. døtre.