18 november, 2011

Alene vs. ensom

I går aftes holdt jeg mit tredje foredrag. Det gik godt. Men det sætter jo også gang i en masse tanker og følelser, og bagefter havde jeg en af den slags samtaler, man kommer til at huske mange år frem i tiden. Noget af det, vi talte om, var på forskellen mellem at være alene og at være ensom. Jeg har aldrig følt mig mere ensom end jeg har gjort, når jeg har været i forhold. Selvfølgelig er dét et udslag af, at det ikke var det rigtige parforhold, men siden det gik op for mig, har jeg tit tænkt på, hvor glad jeg er for, at jeg ikke behøver have en kæreste for eksempel. Forstå mig ret, jeg vil gerne have en kæreste, men jeg vil hellere vente ti år mere på, at den rigtige dukker op, end jeg vil finde sammen med en, der er "god nok".

Så kom jeg til at tænke på et citat fra Hunter S. Thompsons "The Proud Highway"


"We are all alone, born alone, die alone, and -- in spite of True Romance magazines -- we shall all someday look back on our lives and see that, in spite of our company, we were alone the whole way. I do not say lonely -- at least, not all the time -- but essentially, and finally, alone. This is what makes your self-respect so important, and I don't see how you can respect yourself if you must look in the hearts and minds of others for your happiness."


Så sådan er det. Jeg synes ikke engang, det er specielt sørgeligt at tænke på. Men jeg har også altid været god til at være alene, og glad for det. Nogle gange lidt for glad for at være alene, men 
som samtalen i går også mindede mig om, så er der altså noget meget livsbekræftende og dejligt i at kunne lade sit blik hvile i en andens og vide, at man er elsket, respekteret og vigtig for den anden. Især når man har det på præcis samme måde.



Clara Kluk, jeg ELSKER dig af hele mit hjerte. Sgu! 

Se selv! Det er jo ikke kun mænd, der bliver mere sexede af at få overskæg.

17 november, 2011

Hurra for overskæg

Jeg kan godt lide overskæg. Det har jeg altid kunnet - sikkert fordi min far gennem hele min barndom havde et flot og fyldigt overskæg. Så det var med stor glæde, jeg bød tiltaget om at gro overskæg for velgørenhed velkommen. Men men men. Der er overskæg, og så er der overskæg. I den forbindelse vil jeg gerne lige vise nogle eksempler på gode overskæg og knap så gode overskæg.

1: De virkelig gode overskæg


Det bedste overskæg ever i hele verdenshistorien:
Tom Selleck, mine damer og herrer. Ingen over, når det gælder overskæg!

Burt Reynolds. Også en flot ambassadør for overskægget.


Doctor Phil. En flot mand med et flot overskæg - og så giver han gode krammere og taler med sydstatsaccent. What's not to like?


2: Cykelstyret:


Salvador Dali. Han havde i øvrigt en fårekylling som kæledyr. Fantastisk!


Hr. Skæg. (Som ikke er bror til Bjørn Lomborg...)


John Mogensen. Som ovenikøbet også bærer seler. Alt er godt ved det!

3: De lidt kiksede overskæg


Eroll Flynn. Overskægget mangler fylde og er for tyndt efter min mening. Men point for overhovede at anlægge det!


Vincent Price. Vi er ude i lidt af det samme som med Eroll Flynn, men det er Vincent Price for God's sake!


Jude Law. Ikke helt spot on, men et glimrende eksempel på, at en smuk mand blot bliver pænere af at anlægge overskæg.

4: Det falske overskæg


Ja, det er jo så mig. Med overskæg. Og ja, jeg var fuld. 


5: Overskæg på George Clooney


Det fortjener sin egen kategori, da det ikke ville være fair overfor de andre skægbærere ellers.


Ved I hvilken dag, det er i morgen? Det er Have Sex With a Guy With a Moustache Day! 


Og husk: You're not a slut if it's for charity.

(Og hvis du nu sidder og tænker over, om du kan lave din egen moustache-wax, så er svaret JA!)

Til sidst skal vi have et stykke med musik fra svenske Mustasch. De har ikke overskæg, men musikken er fed, og det er deres navn også.

11 november, 2011

Alting er bare bedre i New York ...

I går aftes brugte jeg fem minutter på at se denne fine, lille film, der beskriver et år i New York.


A Year in New York from Andrew Clancy on Vimeo.

Jeg tudede (selvfølgelig), som jeg så ofte gør, når noget handler om New York, men den ER altså også fin. Men der er også noget andet, som er fint ved New York, og det er deres avis. Da jeg boede derovre havde jeg abonnement på New York Times i weekenden, og jeg oplevede ofte, at jeg slet ikke kom ud af døren om søndagen, fordi der var så meget, jeg skulle læse. Det vil være synd at sige, at det samme er tilfældet med mig og danske aviser.

Og ja, jeg ved godt, at den sammenligning, jeg kommer med nu, er helt vildt unfair. Men alligevel. Når jeg har NYC-hjemve, er det præcis sådan her, det føles. At Danmark er et fladpandet, uintelligent land, og alting, ALTING er bedre i New York.

Mest læste på eb.dk lige nu:


Mest læste på nytimes.com lige nu:


Nej nej, det er ikke fair. Men derfor er alting alligevel meget bedre i New York. Lige i dag i al fald.