Modella

Alle mennesker burde bare én gang i deres liv prøve at lægge krop til et professionelt foto-shoot (eller hvordan den slags staves på dansk...). Om ikke andet så for at få sympati med fotomodeller. Jeg har prøvet det nogle gange efterhånden, men jeg vænner mig alligevel aldrig til at se mig selv på fotografens skærm. Og nu skriver jeg noget, som sikkert kan opfattes helt vildt krukket, men ok, here goes: jeg bliver altid skide overrasket over hvor pæn, jeg ser ud.

I dag fik jeg taget billeder til forsiden af min nye bog. Jeg hader virkelig at få taget billeder, og især nu, hvor jeg er sådan lidt vinterblævret og bleg og lidt træt og hjamsk og har rande under øjnene og ja, der er meget i vejen, som man kan høre.

Jeg er heldigvis ret god til at abstrahere fra den slags, når kameraet ruller, fordi Ditte Capion, der tog billederne, er vildt god til at instruere mig, så jeg ikke kommer til at ligne, det, jeg føler mig som: en genert, uattraktiv og ufotogen chubbymås, der burde være blevet derhjemme.

Så da jeg så billederne af mig selv, tænkte jeg "Hold da op, du er faktisk RET pæn" og fik næsten kvalt overdommerens "selv om du har tykke arme og grimme underben og godt lige kunne have trukket maven lidt ind", der uvægerligt fulgte efter. For der skal selvfølgelig lige lidt malurt i, selvfølgelig skal der det. Bare så man ikke kommer for godt i gang med sin høje hat og alt det der.

Nu har jeg siddet og kigget på billederne fra i dag med mine mest milde og uselvkritiske briller på (og det er svært, skal jeg hilse og sige), og jeg har lovet mig selv, at jeg fremover vil bestræbe mig på at lytte mindre til overdommeren, der skælder ud over, at jeg har tykke arme og en stor røv og mere til fakta: at jeg er en ... uha, jeg kan næsten ikke skrive det, men ok, jeg har jo lovet mig selv noget credit ... en meget attraktiv kvinde med en stor røv og tykke arme - for det ene udelukker nemlig ikke det andet. Se selv:

Joan Holloway ain't got shit on me ;)

Det er det billede, jeg har det allesværest med, så derfor er det det, der kommer på her. Kjolen er i øvrigt fra Philosophy Blues Original og skoene er mine egne (og i øvrigt fra Marc Jacobs og et halvt nummer for store nu, hvor jeg er 20 kg. lettere - utroligt at man også taber sig på fødderne...), og det er den fantastiske Anne Deppe, der har stylet mig. Resten af billederne må du vente med at se, men der er både til gården og til gaden, og endda også zebrastriber. Woop woop!

PS: Bogen bliver også helt vildt god.