31 maj, 2009

Sidste nat i NYC

... i hvert fald i denne omgang.

Jeg har lige pakket. Fuck jeg har meget lort. Også selv om Knirke var sød at tage en shitload af mit shit med hjem. Nå. Jeg havde jo også meget med herover, så det give jo sig selv. Jeg har aldrig kunne begrænse mig med særlig meget.

Bogen er færdig nu. Jeg mangler bare at skrive et forord. Det kan jeg gøre i morgen. Lige nu er jeg for træt til det.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem nu. René kommer og henter mig i lufthavnen, og så tager vi hjem til ham med mine ting og derfra direkte op til Stenbjerg. Åh, Vesterhav, jeg har savnet dig. Og den friske luft. Dejligt dejligt.

Men det er sgu også vemodigt. I forgårs aftes gik jeg en lang, lang tur, og jeg kom sådan til at græde, da jeg kom ned for enden af Central Park og så alle lysene. Det her er fandme en fed by, som kravler ind under huden på en. Og en by, som er så nem at elske og nem at hade på samme tid.

Jeg gider ikke skrive mere nu. Her er 30 grader varmt, jeg er sulten og træt og knarvorn, så jeg vil lade R.E.M forklare, hvordan jeg har det. Vi ses i Danmark, røvhuller!

16 maj, 2009

Jim Carrey og David Letterman...

... er to af mine absolutte yndlingsmennesker her i verden, og hvorfor de er det, er denne Top 1o et strålende eksempel på. Se klippet helt til ende - det er fantastisk morsomt!

14 maj, 2009

Madøre

Jeg har lige haft besøg af min veninde Kristine i en uge. Det var pissehyggeligt og sjovt. Hun havde aldrig været her før, så vi var på sightseeing, i Brooklyn og få ordnet negle (med fint resultat!) og på shopping. Herligt. Vi var også på Foodwalk i Greenwich Village, og det kan anbefales! Nøj hvor vi rullede afsted, da det var ovre. Nam nam nam.

Lige for lidt siden så jeg så et billede på facebook af en dansk hotdog. En ristet hotter med agurker og rå løg, og en Cocio. Årh JÆR sådan en skal jeg have, når jeg kommer hjem. For selv om man kan få ALT her i New York, kan man ikke få det. Udover det vil jeg også have:

- en rugbrødsmad med ryegost, agurk, radiser og purløg
- en kartoffelmad med små, nye danske kartofler
- jordbær med fløde
- nyrøget makrel oppe fra røgeriet i Vorupør
- en smørstegt rødspættefilet
- en rugbrødsmad med mørk pålægchokolade og banan

Altså ikke på én gang, vel...

På mandag kommer Knirke. Hun har heller aldrig været her før. Good times!!!

Hvad er der ellers sket? Jo, forsiden til Else Marie Pade-bogen er gået i orden. Den bliver så fin! Jeg blev helt lykkelig, da jeg så den. Og jeg mangler kun et par kapitler i bogen, så er jeg færdig. YAY!!! Jeg købte fluks en iPhone til mig selv som belønning, men den ligger hjemme hos René og venter på mig. Somme tider kan jeg få helt dårlig samvittighed, fordi jeg synes, jeg glæder mig til at se den mere end ham.

Og så har jeg fået hovedpine i vildskab. Træls! Jeg missede drinks og spas i går aftes på den konto og har sovet hele dagen i dag, uden at det er gået væk. Så nu drikker jeg en liter vand mere og går en lang tur rundt om Central Park. Så kan det være, det går over.

Inden jeg går, vil jeg lige henlede opmærksomheden på denne hjemmeside med de mest fantastiske fotos af bygninger i New York. Hvis man ikke havde lyst til at gå en tur før, får man det i al fald, når man har kigget lidt på den :)

02 maj, 2009

En eftermiddag hos NYPD

Så har man prøvet det med... At køre gennem New York i en ægte NYPD-politibil. Og blive gloet på af folk som om, man var en forbryder. Det var meget spændende, men hold kæft hvor er der lidt benplads på sådan et bagsæde.

Nå. Jeg må hellere starte fra begyndelsen. Jeg gik en tur i Central Park, og pludselig skulle jeg tisse. Så jeg fandt et toilet, hængte min taske på krogen på døren og begyndte mit forehavende. Pludselig ser jeg min taske forsvinde op over døren. Jeg råber op og håber, der er nogen, der hører det og stopper tyven, alt imens jeg får tisset af i en fart og stormer ud af døren. Vedkommende er væk, og der er ikke et øje. Jeg står der uden noget som helst, udover mine nøgler og min amerikanske mobil, som jeg heldigvis har haft i lommen. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, så jeg skynder mig hjem og finder nummeret på mit lokale politi-precinct, og får at vide, at jeg bare kan komme op til dem og anmelde det.

Jeg skynder mig derop, og er selvfølgelig helt rundt på gulvet, da jeg ankommer. Jeg bliver mødt af en utrolig sur, rødmosset fedberg, der sågar spiser en donut(!), som tvært siger, at jeg skal tage ned til Central Park og anmelde det. Jeg forklarer ham, at jeg er fra Danmark og ikke anede, der var en politistation i Central Park, og at jeg i øvrigt havde fået at vide af hans kollega i telefonen, at det var ok, jeg kom derhen og anmeldte det. Dybt suk fra rødmosset fedberg, der møjsommeligt rejser sig for at finde det skema, jeg skal udfylde.

Da jeg har udfyldt det, taler han med sin kollega om hvad der skal ske, og jeg får at vide, at jeg vil blive kørt ned til Central Park, da indholdet i min taske åbenbart har for høj værdi til at de bare kan ordne det deroppe. Så jeg skal simpelthen med downtown og afhøres. Vældig spændende altsammen.

Så jeg bliver kørt afsted i politibil (dog uden blink og sirener) til politistationen i Central Park, hvor jeg bliver præsenteret for Detective Irrizary, en midaldrende mand, der tydeligvis har været et totalt hunk, da han var ung, og nu ligner en mellemting mellem Andy Sipowicz og Tony Soprano. Lettere overvægtig på midten, lidt tynd i toppen, stor guldring på ringfingeren, dufter af sådan noget barbervand, som han sikkert putter i håret hver morgen, og med en gammeldaws revolver med hvidt skæfte i et leopardplettet hylster i bæltet. Jeg elskede ham på stedet!

Vi kommer ind på hans kontor, som ser fuldkommen ud som på film. "You want coffee?" spørger han, og jeg takker ja. "It's been on there for a few hours, but you look tough" siger han og hælder knaldsort kaffe op i et styrofoam krus. Og så bliver jeg afhørt om hvor det fandt sted, hvad der var i tasken og fremfor alt om jeg så hånden, der tog tasken. Det gjorde jeg ikke. "I had business to attend to" siger jeg. Det syntes Detective Irrizary var ret sjovt.

Mens Detective Irrizary googler tingene på min liste, så han kan skrive værdien af dem i rapporten, udfolder følgende dialog sig:

"So Denmark... That's not Amsterdam, is it?"
"No, not really."
"... with all that crazy sex?"
"No, but we have that in Denmark for sure."
"Yeah, I thought so. But here it's illegal you know. We used to have a lot of street prostitution, but not anymore. Instead of giving them money, they just give them lots of drinks... So why didn't you call 911 when this happened?"
"Because I thought 911 was for emergencies. This is all replacable stuff. Nothing happened to me."
"Yeah, but still you could have called 911."
"Really? People call 911 for this?! I think I'd be pretty pissed off if I'd been stabbed or raped and some girl blocked the line because her bag had been stolen..."
"That's coz you're European. New Yorkers call 911 for all kinds of stuff. I once had a guy call 911 coz his foot got stuck in a toilet."
"What? How..."
"I know, I know, crazy stuff. But in this case you really could have called 911, being foreign and all. You want more coffee? A sandwich maybe? We have all kinds of sandwiches here. No? Guess I shouldn't have said that thing about the coffee being on there for so long, huh?"

Han var totalt sej :) Og flink.

"Do you know your way home from here?"
"Yeah sure!" (Jeg skulle sgu heller ikke nyde noget af flere ture i politibil!)
"I'm sorry we had to meet like this. Here's my card. Remember, you've got a friend in New York, kid!"

Hårh! Sejt!