27 juli, 2008

Ferie <3

3 uger. Det bliver så mega fucking fedt! I morgen tager jeg kæresten under armen og flyver til Barcelona, hvor vi skal mødes med min moster, hendes mand og min fætter og kusine. De vil gerne give os en overnatning på et megafedt luksushotel i morgen aften, inden vi kører op til deres villa (med pool la la lah) på Costa Brava, hvor vi skal være, inden vi tager ned til Barcelona lørdag morgen og bliver til tirsdag aften. Lige bortset fra hvis man skal bo der hvor min moster har booket, er det vildt billigt at bo på hotel i Barcelona. Vi skal give ca. 70 euro pr nat for to personer på et temmelig fint hotel. Jeg behøver sgu ikke have en spa i kælderen og en chokolade på hovedpuden for at synes, det er fedt. Bare der ikke er lige så klammo som på YMCA i Brooklyn, er jeg glad :)

Min kæreste har aldrig været i Barcelona før, og jeg tror ikke, han ved præcist hvor fed den by er. Men han skal blive virkelig positivt overrasket :)

Efter Barcelona tager vi op til min mor i sommerhuset i Thy. Og selv om Barcelona er dejlig, er Stenbjerg det allerbedste sted i verden at være, når vejret er som det er nu. Min onde mor har sendt mig sms'er hele weekenden om hvordan hun har været ude at bade, spist nyfanget, stegt makrel og jeg ved da ikke hvad. Mens jeg har siddet indendøre og skumsvedt. Jeg glæder mig til at komme derop, og hvis ikke vejret holder, er der en vejrgud der skal få sine rygstykker varmet med eftertryk!

Når min far kommer hjem fra sin ferie i Berlin, kommer han og henter mig i sommerhuset, og så skal jeg være hos ham i Sæby nogle dage. Det bliver hyggeligt. Jeg får nok også lige tid til en visit his svigerfamilien i Aars, og så er det ellers gadagung-gadagung tilbage til København til Gay Pride. Når alt kommer til alt er jeg jo bare en bøsserøv med patter, som min ven Martin siger.

Så nu ved I hvor I har mig de næste 3 uger :) Måske skriver jeg nogle blogs og lægger billeder ud på Flickr, hvis jeg da ellers får tid. Jeg skal nemlig læse ALLE Harry Potter-bøgerne. Forfra og i et adstadigt tempo, så jeg kan nyde dem, i stedet for bare at sluge dem som jeg plejer. Årh det skal blive så godt altså!

19 juli, 2008

Rød front!


I dag var Knirke og jeg på Arbejdermuseet. Jeg begyndte at tude derinde. Hvis Knirke opdagede det, sagde hun ikke noget. Jeg blev så overvældet af taknemmelighed overfor de generationer, der har gjort det muligt for os at leve som vi gør i dag. At gå gennem museet er som at få en stor, kold vaskeklud i fjæset - et sandt wakeupcall. Det var den etværelses lejlighed, hvor et par havde boet med deres fire børn, der for alvor fik tårerne frem. En lillebitte etværelses med en smal seng, en divan, et sofabord og en kommode. Det var det. Der boede seks mennesker. Og så går jeg rundt i min store treværelses og tvivler på, om min kæreste og jeg ville kunne få plads til alt vores lort, hvis vi flyttede sammen.

Jeg ved ikke, hvorfor det berører mig sådan. Måske fordi jeg selv er 100 procent arbejderklasse-efterkommer. Min morfar var ufaglært og havde forskellige jobs, bla. som materielforvalter på Flyvestation Aalborg. Min farfar var, så vidt jeg ved, smed på Aalborg værft. Hverken min mormor eller farmor fik nogensinde en uddannelse.

Min morfar og mormor er fra den samme lille fiskerby i Thy, og min morfar ville gerne tage en præliminær-eksamen, som vel mest kan sammenlignes med folkeskolens afgangseksamen. Skolen i landsbyen gik nemlig kun til 7. klasse, og der var ingen realskole i miles omkreds. Han spurgte sin velhavende onkel, om han måtte låne pengene, så han kunne få den eksamen og læse videre, men onklen sagde nej.

Min mormor og morfar gjorde altid meget ud af at opfordre alle deres børn, piger som drenge, til at få en uddannelse, og det samme med min søster og mig. Jeg blev passet af min mormor og morfar som barn, og jeg glemmer aldrig, når jeg sad og lavede lektier, så kom min morfar og aede mig over håret med sin store, varme, bløde hånd og sagde "Kan du nu lave det pænt". Og det gjorde jeg.

Før min mormor fik blodproppen i hjernen og mistede talens brug, var en af mine yndlingsbeskæftigelser at høre hende fortælle om det liv, de levede dengang. Om hvor fattige de var, men hvor stolte de også var, og om hvordan hun sad oppe om natten og syede tøj om, som nabokonerne havde smidt ned til skakten, fordi hendes børn ikke skulle ligne nogen, der var fattige, selv om de var det. Og om hvordan det tog tre dage at vaske tøj, og om hvordan hun skyllede sit underliv med et udskylningsapparat efter samleje for at undgå at få for mange børn, og om hvordan hun aborterede et foster i en gulvspand, da hun og min morfar ikke magtede at få barn nummer fem. Og så videre.

Jeg er simpelthen så fuld af beundring for deres vilje til at ville noget mere end det livet umiddelbart havde på menuen. Over deres konstante kamp for at forbedre de ringe livsvilkår, ikke nødvendigvis for sig selv, men for dem der kom efter dem. Det gælder ikke kun mine bedsteforældres kamp, men hele deres generation og den generation, der kom før dem.

Tænk at bo i en ussel, iskold lejlighed i fuldkommen armod, med 8 børn, og så alligevel stå op hver morgen og slæbe sit trætte, fejlernærede legeme ud på en livsfarlig fabrik hvor man kunne slave den i 10 timer for en ussel løn, uden pauser, uden ferie, uden noget som helst udover en ugentlig konvolut med lidt håndører i. Og tænk hvor vi i dag kan brokke os over de mindste detaljer i sammenligning. Ingen af os ville holde to dage i deres sko.

Og nu kunne jeg komme med en lang sang om hvordan vores fascist-regering gerne vil pille alt det fra hinanden, de tidligere generationer har opbygget, men det gider jeg ikke. Men jeg kan godt love for, at det røde flag ALDRIG holder op med at smælde så længe jeg lever!

08 juli, 2008

Til møde med forlaget

I dag var jeg til møde med min redaktør på Lindhardt & Ringhof. Tænk, jeg har en redaktør på et bogforlag! Det er sateme vildt. Det er virkelig en barnedrøm, der er gået i opfyldelse, at få udgivet en bog. Fedt :)

Hun var både sød og skarp, og meget vidende, og hun syntes virkelig godt om ideen. Så nu skal jeg skrive en biografi om Else Marie Pade. WOO HOOOO! Jeg er totalt glad!

Jeg fremlagde mine ideer til strukturen og hvad jeg synes, der skal lægges vægt på, og så snakkede vi lidt frem og tilbage om det. Det var en meget anderledes oplevelse end at være til møde med en redaktør på et blad (som jeg er vant til at deale med), da de jo fandme altid har tusind meninger om, hvordan artiklen skal være, uden at de dog selv har skrevet en eneste artikel de seneste 20 år. Næsten :)

Men hende her var meget lydhør og fuld af gode indspark, så det var en stor fryd at være til det møde. Jeg har ikke engang fortalt Else Marie endnu, at de vil udgive den, men jeg ringer til hende i morgen.

Det næste der sker, er at jeg skal sende forlaget en projektbeskrivelse, og så skal hun holde 'antagelses-møde' med deres salgsafdeling, hvor de skal lave en kalkule af salget og alt mulig andet kedeligt, som jeg personligt er meget glad for ikke at skulle involvere mig i.

Pyh, det bliver et stort arbejde, for der skal researches i dybden til dette her. Og jeg vil gerne, at der skal følge en iTunes-kode med bogen, så man kan downloade en del af hendes musik. For dén er der nemlig ikke mange, der kender. Så der skal også cleares rettigheder med pladeselskabet. Og så skal jeg jo interviewe hende igen og igen og igen og igen og igen og igen og...

Men FUCK det bliver fedt! Jeg glæder mig helt vildt, og jeg er SÅ glad :)

Her kunne Roskildes bookere sgu lære noget

Tjek lige programmet for den irske festival, Electric Picnic. Tindersticks, Henry Rollins, Grinderman, Silver Apples, Sigur Ros, The Breeders, My Bloody Valentine og jeg ved ikke hvad. Og så på et gammelt slot lige udenfor Dublin. Der er desværre udsolgt i år, men jeg skal da SÅ meget derover næste år! (Eller næste igen, hvis nu alle mine New York-planer vitterligt bliver til noget.) Men for satan da, tjek det ud :)




Og det allerbedste: Børn mellem 13 og 17 år har INGEN ADGANG, ikke engang i følge med voksne. Ja, jeg er en gammel røv, som er træt af fulde teenagere...

07 juli, 2008

Roskilde 08

Øj, jeg er træt. Måske er jeg alligevel en lillebitte smule for gammel til det pis? Set i lyset af, at jeg var hjemme og sove hver nat, og havde mediearmbånd. Bum bum.

Fedt var det i al fald. Men ikke SÅ fedt. Næste år tror jeg ikke, jeg gider. Tror jeg. Men nu må vi se. Jeg fik set Grinderman, My Bloody Valentine og Slayer, og alle tre koncerter var vildt fede. Så min mission mht. musikken er fuldført. Jeg havde sat en masse krydser ved en masse bands på de små scener, men traditionen tro kom jeg ikke ud og høre særlig mange af dem. Mest fordi, der var så proppet alle steder. Det kan jeg bare slet ikke have. Til gengæld fik jeg set den fedeste L.O.C-koncert på orange. Han er sgu dygtig. So sue me :)

Og jeg fik en skiburger!

Jeg ville ønske, jeg kunne holde fri i dag, men ak og ve. Voksenlivet kalder.

Åh gud hvor er jeg træt. Og hvor ondt er det liiiige, man kan have i sine ben??!


SLAAAAYEEEER!!!