30 maj, 2007

Min ældste hobby...

... er at savle henført over Henry Rollins. Det kan der vist ikke være så megen tvivl om. I går var jeg inde og se ham på Vega sammen med Knirke og min søster, og faktisk også min frisør Anja og hendes far. Det var skidesjovt. Jeg havde ondt i maven af at grine til sidst. Og ondt i munden af at holde mit mundvand tilbage. Nøøøøj han er læks. Sådan helt alvorligt lækker altså. Nam nam.

2 timer og 40 minutter, uden pause. Så længe var Henry sjov. Eller... De sidste 40 minutter kunne han, vanen tro, godt have udeladt for min skyld, men okay, hvis Henry gerne vil tale om Ramones, så må han godt det. Selvfølgelig må han det.

Anja fik taget et billede sammen med ham. Så hadede jeg hende lidt bagefter. Min søster kunne have fået tjansen som Henrys personlige kaffe-dame, men hun afslog. Så hadede jeg hende også lidt. Og Knirke, hun fik engang tilbuddet om at møde ham efter en koncert på Roskilde, men hun afslog også. Lidt had på hende også.

Men okay. Jeg turde nok heller ikke møde ham, hvis det endelig kom til stykket. Jeg ville være bange for at kaste op på ham af nervøsitet, eller at der pludselig, ud af ingenting, kom en lagkage flyvende og landede i hovedet på mig. Det ville nemlig bare være så typisk.

I aften tager jeg til Århus. I aften optræder Henry i Århus. De to ting har ingen sammenhæng. Jeg er jo ikke stalker. Ahem. Næh nej, jeg skal på efteruddannelse. For første gang i mit liv. Meget voksent. Det er et kursus i musikjournalistik, og det er koblet sammen med Spot festivallen. Jeg tror, det bliver skidegodt. Der kommer en masse seje og holder oplæg. Blandt andet redaktøren for Rolling Stone og så nogen andre, som jeg har glemt hvad hedder.

Jeg glæder mig lidt til at komme til Århus igen. Bare for at se, om den er lige så røvsyg som da jeg forlod den...


PS: Det eneste minus ved at se spoken word med Henry, i forhold til at se en koncert med Rollins band, er at han til spoken word er fuldt påklædt. Jeg savnede nu de små, sorte shorts, bare lidt.

20 maj, 2007

Noget om penge

Jeg har lige regnet ud, at hvis alt hvad der stod i denne blog havde været artikler, så ville jeg have tjent 90.000 nu, forudsat at jeg fik min sædvanlige takst. 90.000... Det er alligevel mange penge. Men men. "Det handler ikke om at vinde, men om at være med", som man siger. Eller "Vi gør det fordi, vi kan lide det", som de prøvede at indoktrinere os til at tro på på mit gamle arbejde. Hvilket minder mig om, at jeg i dag så en mand i Frederiksberg Have med en t-shirt med påskriften "Jeg arbejder for penge. Vil du have loyalitet, så køb en hund!" Det smålede jeg så lidt over, der under de grønne trækroner.

Men nogle gange gør jeg det altså også for at få poleret mit ego. Pt. sidder jeg og skriver på en artikel til Politiken, som jeg får O og en skid for, men kors i røven hvor jeg glæder mig til at se min byline dér. Også selvom det kun er en ensides til iByen om byens grønne oaser. Men alligevel.

16 maj, 2007

Min anden nye hobby...


... er at passe mine venners fem (5!) hunde. Velkommen til Andreas Hundecirkus! :)


Min nye hobby...

Nogle gange kan det godt betale sig at sætte sig lidt ind i, hvad der egentlig ligger af programmer på ens computer. Fx har jeg her til aften fundet ud af, at jeg har et comics program. Dét er sjovt. Consider this a fair warning, for jeg har en fornemmelse af, at mig og min ufatteligt platte humor kommer til at synes rigtig godt om dét program :)Ja ja ja, jeg sagde jo, jeg har en plat humor...

10 maj, 2007

Det jeg hader allermest...

... i hele verden, det er folk der snakker under koncerter. NØØØØJ jeg har lyst til at analpenetrere dem med en hegsnpæl. Og alle mulige andre grimme ting.

I går var jeg fx inde og se Cold War Kids i lille Vega. Det var en SUPERfed koncert, bortset fra de infame møghoveder der forpestede det hele med deres ligegyldige, normative snak. Og så var det jeg tænkte, at man faktisk burde tvinge koncertgængere til at sluge en pille, som lammede deres taleorganer i mindst tre timer. Eller måske endda gjorde sådan at man gik i koma i fem timer, hvis man talte. Og når de så vågnede op, skulle de 3 måneder i fængsel, betale 50.000 i bøde og udelukkes fra koncerter i al fremtid.

Eller også skulle man tvinge folk til at æde en pille, som simpelthen slog dem ihjel, hvis de snakkede under koncerter. I hvert fald de koncerter jeg er til. Så meget hader jeg dem, der snakker under koncerter...

06 maj, 2007

"Der er vat i baren"

I går var jeg til koncert med mine venner Per og Mikkos band, Double Space, ude i Dragens Hule på B&W. Det var en ret spøjs aften. Men god.

Stedet er SÅ knaldet. Men fedt. For det første ligger det lang pokker i vold ude på Refshaleøen, og der er bælgmørkt og nul skiltning, fordi de ikke har nogen bevilling. Så man kan godt bruge en halv times tid på at finde det, hvis man ikke ved hvor det er. Jeg havde heldigvis været der før, men vi rodede alligevel lidt rundt derude før vi fandt det, for der var som sagt bælgmørkt.

For det andet så er det som at træde ind i en eller anden hippies dagligstue. Der er røde vægge, tæpper på gulvet, hjemmebyggede sofaer af birkestammer og al mulig nips rundt omkring: gamle pladecovers på væggen, afrikanske trommer osv. Totalt hyggeligt synes jeg.

For det tredje kommer publikum for at se og høre koncerterne, og det synes jeg jo personligt er herligt, fremfor at stå et eller andet fancy sted med en masse snakkende, uinteresserede smartasses der kun er kommet til koncerten fordi der har stået i Politiken at det er hipt.

Og så er der altså bare nogen fede typer imellem. Crowden i går var ikke særlig stor og omfattede ikke så mange af de virkelig sære typer, jeg somme tider har mødt derude (fx en lille, gammel mand, der altid har øl med i en lille kurv, og små futteraler til at holde øllerne kolde med), udover den sædvanlige stiverik der vælter rundt og leger ven med alle, men som i virkeligheden bare er vildt pinlig og pisseirriterende.

Der var ingen lydmand, så bandsene skulle selv lave lyd, hvilket jo altid er interessant at beskue. Og lytte til :) Vi kom midt i første band, og blev nærmest blæst omkuld, da vi åbnede døren. Min veninde Sonja, der bor ude på B&W fortalte at de havde målt 113 decibel, hvilket altså er helt vildt for sådan et lille lokale (der kan vel være 75-100 mennesker), især i forhold til at der på Vega fx sjældent bliver spillet mere end 103 db.

Hverken Christian eller jeg havde husket ørepropper. Dumt Bøv, dumt. Jeg fik heldigvis et par af Per, hvilket jeg er ufatteligt glad for, for som aftenen udviklede sig rent lydmæssigt, ville jeg have endt med at ligge livløs på birkesofaen og bløde ud af ørerne... Værre var det med Christian. Han overvejede tricket med sammenrullet toiletpapir, men det funker altså bare ikke optimalt. Men så var det Sonja kom med aftenens guld-kommentar:
"Der er vat i baren".

Er det ikke fantastisk? Jeg synes, det siger alt om ånden det sted, at man køber en ordentlig pakke Netto-vat og deler ud til folk gratis, i stedet for at købe et læs billige gule ørepropper og så sælge dem videre for det tidobbelte. Hurra for hippierne <3

Næste band var fra Schweiz og for fanden hvor var det dårligt. Forsangeren var også guitarist og han både sang og spillede elendigt guitar. Bassisten og trommeslageren var okay, men spillede bare sådan jævnt ligegyldigt, og det hele var så intetsigende, at flere af dem i birkesofaen sad og sov mens de spillede.

Både Per, Mikko og Christian kender jeg fra de gamle 1000Fryd-dage i Aalborg, og der var bare så meget i går aftes, der mindede mig om dengang. For eksempel det der med at sidde og vente i halvanden time på dem man gerne vil høre, mens et eller andet talentløst band står og bræger. Bortset fra at dengang var de lokale opvarmningsbands oftest om ikke lige så gode, så i mange tilfælde også bedre end selv hovedactet. Og da Per satte sig til trommerne, bredte der sig spontant et saligt smil af nostalgi i fjæset på både mig og Christian. Fuck hvor spiller han fedt. Det er lidt lissom at komme hjem, når Per spiller trommer, blev vi enige om. Især når han spiller trommer og synger med en smøg i munden samtidig. Så bliver man bare ikke sejere.

Hver gang jeg ser ham spille, kommer jeg til at savne koncerterne med Kut Kuno på Fryd. Det var fandme altid en fest, når de spillede. Især når de spillede "When I Kick Your Eyeballs In", der starter med at Per brøler "YOU! You fucking moron!" Åh, det var så godt :)

Klokken 3 var koncerten slut, og jeg var helt træt. Heldigvis havde jeg cyklet derud, og det var rigtig dejligt at komme ud og røre sig og få noget luft. Månen hang lavt og var helt stor og gul, og der var stjerneklart og vandet var helt stille og blankt, da jeg cyklede over Holmen. Jeg var lige ved at spytte efter Filmskolen, da jeg cyklede forbi den, men jeg gjorde det ikke, for jeg havde en helt fantastisk fornemmelse af overskud og glæde, og dét skal man ikke besudle med den slags barnlig adfærd.

Jeg kunne ikke sove, da jeg kom hjem, så jeg gav mig til at se Scarface, mens jeg spiste en hård, grøn pære (jeg elsker hårde, grønne pærer!) og tænkte at jeg sgu har et skidefedt liv.

God søndag! :)

03 maj, 2007

Irmapigens bekendelser

Jeg har lige været i Irma. Jeg ved ikke hvorfor, men den butik trigger bare et eller andet gammel-dame instinkt i mig. Så jeg købte ind til frikadeller (på kalv og flæsk, selvfølgelig), nye kartofler og stuvet hvidkål. Jeg købte også engelske wholemeal muffins og bornholmske rugkiks og så liiige en lille skimmelost. Det er jo helligdag i morgen. Jeg overvejede at købe en flaske portvin også, men dét er simpelthen for farmor-agtigt. Selv om jeg ved gud elsker portvin.

I går havde jeg en ret forrygende dag. Jeg skulle lave et interview i Vordingborg, og jeg havde et halvstramt program, så jeg stormede tilbage til stationen, da interviewet var slut. Blot for at se bagenden af toget mod København trille ud fra stationen. Næste tog gik først en time efter, så jeg besluttede mig for at shoppe lidt.

Indrømmet, mine forventninger til Vordingborg som shoppeby var begrænsede, men det lykkede mig faktisk at finde et par bukser, en nederdel og en t-shirt, som jeg er rigtig glad for. Og så en voksdug med store, grønne blomster, som er fuldkommen absurd på en måde, som gør mig glad.

Næste tog kørte kvart i, og jeg købte billet og satte mig ind i god ro og orden. Og pludselig var jeg på Falster...

Jeg havde taget toget den forkerte retning. Typisk mig. Men jeg vil til mit forsvar sige, at der ikke stod noget på toget, at det kom samtidig med det tog, jeg skulle have været med, og at det kørte fra det modsatte spor af det, jeg var kommet af på. Ahem.

Jeg stod af i Eskilstrup, hvor jeg så skulle vente en time. Der var absolut ingen shoppemuligheder der, så jeg kunne ikke andet end at sidde på en bænk i solen og nyde hvor dejligt, der egentlig er ude på landet. Tænk, jeg syntes der var så dejligt at jeg et øjeblik nåede at tænke, at hér kunne man da godt bo...

Mig, på landet?! Jeg må le! Er der nogen, der skal have mere portvin??!

Opdatering: Ha! Det er lige gået op for mig, at det i dag er nøjagtig 20 år siden, jeg blev konfirmeret, så lidt farmor-agtigt har jeg da lov at være :)

02 maj, 2007

Jaah, ny plade med Beastie Boys

Jeg glæder mig SÅ meget til Roskilde! Programmet er lidt la-la efter min smag, men Beastie Boys kommer, uuuh det bliver så godt, gør det!


Pressemeddelelse

BEASTIE BOYS GO INSTRUMENTAL, AGAIN
The Mix-Up
All-Instrumental Album Out June 26

Mike "Mike D" Diamond, Adam "MCA" Yauch and Adam "Adrock" Horovitz have confirmed a June 26 release date for their seventh studio album, The Mix-Up, on Capitol Records.

The Mix-Up is Beastie Boys' first-ever full album of all-new instrumental material. The follow-up to 2004's To The 5 Boroughs, The Mix-Up features Diamond, Horovitz and Yauch back on drums, guitar and bass, with able assistance from Keyboard Money Mark and percussionist Alfredo Ortiz, on 12 brand new wordless, sample-less, scratchless originals. Sure to please fans of the instrumental cuts from Check Your Head and Ill Communication and the cult hit compilation album made up largely of those tracks, The In Sound From Way Out!, The Mix-Up finds NYC's favorite sons drawing on one of their arsenal's primary strengths and pushing it into bold new directions.

Beastie Boys will kick off a summer's worth of worldwide touring May 26 & 27 with two sets at the Sasquatch! Festival at the Gorge in Washington State. The band will be playing at several European festivals throughout June and July, including Live Earth at Wembley Stadium on July 7.

The complete track listing for The Mix-Up is:

1. B For My Name
2. 14th St. Break
3. Suco De Tangerina
4. The Gala Event
5. Electric Worm
6. Freaky Hijiki
7. Off The Grid
8. The Rat Cage
9. The Melee
10. Dramastically Different *
11. The Cousin Of Death
12. The Kangaroo Rat

* Yes "Dramastically" is intentional.