29 januar, 2007

Oh lykke!

Jeg har lige købt en ny computer. En laber, hvid MacBook, som jeg ikke har turdet åbne før jeg var færdig med de artikler, jeg SKULLE være færdig med til i morgen. Men nu er jeg færdig, så nu kan jeg gramse alt det, jeg vil. Ah! Faktisk synes jeg, det er ret flot, at jeg har kunnet modstå den siden klokken 16. Det er immervæk 6 timer.

Jeg ville egentlig helst have haft den sorte, men da jeg fandt ud af, at kablerne dertil er hvide, gad jeg ikke alligevel. Det kan man da ikke!

Og så har jeg lige købt to billetter til Pearl Jam-koncerten i Forum i juni. En til mig og en til min søster, som er en lige så stor en Pearl Jam-tosse som jeg selv er. Vi har ikke set Pearl Jam sammen siden de spillede på Roskilde i '92. Min søster har stadig et videobånd fra Mtv, hvor man kan se mig, storskrålende og hashpåvirket på ryggen af en tysker, der endte med at kaste mig bagover i mængden, da sangen var slut. Ak ja. Those were the days. Eller noget.

Og så har jeg lige læst at Jesus and Mary Chain lader sig gendanne til en festival i april i Californien. Tænk hvis de kommer på Roskilde! Men ok, det ville næsten være FOR godt til at være sandt...

Måske bliver detteher det sidste blog-indlæg skrevet på iBook'en. Suk. Den lille søde, iBook, hvor har jeg været glad for den. Egentlig fejler den slet ikke noget. Den har bare hverken dvd-brænder, indbygget kamera, trådløs netværksforbindelse eller en supelaber skrærm hvor alt står knivskarpt. Og så er den begyndt at hive lidt efter vejret i ny og næ. Så den kan komme på aftægt inde i skabet. Nååårh. Den er så sød. Jeg bliver helt sentimental. Lige indtil jeg sætter mig til at gramse på den nye. Sådan er det altid.

22 januar, 2007

Verdens ældste score-replik?

I fredags var jeg til en virkelig sjov fest. Det var Bof, der er bartender på Märkbar, der blev 40. Magtens Korridorer og Oberst spillede, der var masser af rare folk, og jeg kom alt for sent hjem. Men skidt nu med det. Til denne fest var der en mand, som stod og kiggede indgående på mig. Længe. Paranoid som jeg er, tænkte jeg, at jeg sikkert havde ølskum i håret, eller havde glemt at trække ned i kjolen efter sidste toiletbesøg. Men nej. Han gik hen til mig og sagde "Jeg ved godt, at det her nok er verdens ældste score-replik..." jeg nåede lige at tænke Åh NEJ!!!, da han fortsatte "... men har du ikke engang arbejdet i Lægemiddelstyrelsen?"

WTF?!

Nej, det havde jeg jo lissom ikke. "Men har du en søster, der arbejder i Lægemiddelstyrelsen". Negativ til dén også. "Nåmmen så må du undskylde", og så gik han.

Jeg skulle have fulgt efter ham og udspurgt ham om denne interesse i Lægemiddelstyrelsens kvindelige ansatte. Er der tale om en fetich? Eller er han bare løbet tør for Stesolid?

12 januar, 2007

Leonard Cohen

I går var jeg inde og se "Leonard Cohen: I'm Your Man". Den var ok, men absolut heller ikke mere end det. Jeg fatter ikke, hvorfor man har lavet en film ud af det materiale? Det burde ligge som ekstramateriale på en dvd med en rigtig dokumentarfilm om Leonard Cohen.

Han er så begavet og cool. Og han er så meget mere interessant at høre på, end den endeløse række af musikere, der lovpriser ham og synger hans sange i filmen. Synes jeg. Men jeg er jo også en af dem, der mener, at alle der rører ved Leonard Cohens materiale burde tampes hårdt og længe med en våd søndagsberlinger. Den eneste udholdelige undtagelse er Jeff Buckleys udgave af "Hallelujah". Alt andet er helligbrøde.

Mit forhold til Leonard Cohen startede allerede, da jeg var en lille pige, hvis forældre elskede hans plader og spillede dem ofte. En dag tog jeg dem ud af indercoverne og brugte dem som skøjter. Bagefter lagde jeg dem i forlængelse af hinanden, så de lavede jeg en "vej", jeg kunne køre henover på min plastictraktor.

Siden da har jeg fået uendelig meget større respekt for Leonard Cohen. Hans tekster... nej, jeg kan ikke forklare hvor fantastiske, jeg synes, de er, uden at komme til at lyde som Bono og de andre i den film, jeg så i går.


“Sometimes I find I get to thinking of the past
We swore to each other then that our love would surely last
You kept right on loving, I went on a fast
now I am too thin and your love is too vast

I choose the rooms that I live in with care
the windows are small and the walls almost bare
there's only one bed and there's only one prayer

I listen all night for your step on the stair”

Åh, det er så fint, så fint. Det er fra “Tonight Will Be Fine”, som er en af mine yndlingssange med ham.

Det bedste øjeblik i filmen, var da han sang “Tower of Song” til slut. Selv om han er 72 år gammel, kan han sgu stadig give de fleste baghjul. Jeg mener, hvem andre skriver så bittersøde tekster, der får én til at skrige af grin? Ja, jeg spør bare.

Well my friends are gone and my hair is grey
I ache in the places where I used to play
And I'm crazy for love but I'm not coming on
I'm just paying my rent every day

Oh in the Tower of Song

I said to Hank Williams: how lonely does it get?
Hank Williams hasn't answered yet
But I hear him coughing all night long
A hundred floors above me

In the Tower of Song

I was born like this, I had no choice
I was born with the gift of a golden voice
And twenty-seven angels from the Great Beyond
They tied me to this table right here

In the Tower of Song

So you can stick your little pins in that voodoo doll
I'm very sorry, baby, doesn't look like me at all
I'm standing by the window where the light is strong
Ah they don't let a woman kill you
Not in the Tower of Song

Now you can say that I've grown bitter but of this you may be sure
The rich have got their channels in the bedrooms of the poor
And there's a mighty judgement coming, but I may be wrong
You see, you hear these funny voices

In the Tower of Song

I see you standing on the other side
I don't know how the river got so wide
I loved you baby, way back when
And all the bridges are burning that we might have crossed
But I feel so close to everything that we lost
We'll never have to lose it again

Now I bid you farewell, I don't know when I'll be back
There moving us tomorrow to that tower down the track
But you'll be hearing from me baby, long after I'm gone
I'll be speaking to you sweetly
From a window in the Tower of Song

Yeah my friends are gone and my hair is grey
I ache in the places where I used to play
And I'm crazy for love but I'm not coming on
I'm just paying my rent every day
Oh in the Tower of Song

10 januar, 2007

Brevet fra Filmskolen...

... kom i dag. Mine hænder rystede så meget, at jeg næsten ikke kunne åbne det. Da jeg havde læst det, var det endnu værre.

Jeg er gået videre til prøve!!!

For fuck's sake mand, det er så FEEEEDT! Årh, jeg har lyst til at kramme alle i hele verden :)

Jeg skal til skriftlige prøver den 1. og 2. februar fra 9 til 16. og til samtale enten 7. eller 8. februar. Til samtalen skal jeg medbringe en rekvisit, som jeg skal fortælle en 5 minutters historie ud fra. Er der nogen, der har nogle forslag til, hvad jeg kan tage med?

Årh, det er så fedt! Jeg er ikke til at skyde igennem lige nu!

03 januar, 2007

Man kan lære meget af dyr

Ikke mindst om virkningen af diverse euforiserende stoffer...



Helle for ikke at ende som The Crack Spider's bitch!

02 januar, 2007

Fjerkræ-passer

Jeg er midlertidigt flyttet ind hos Knirke. Hun er på Isla Margarita med sin mand (igen!!! De har fandme næsten lige været der! Hrmf!) og jeg skal passe hendes utallige pipfugle. Og det er faktisk nemmere sagt end gjort. Pipfuglene, et for mig ukendt antal småfugle (du ved, zebrafinker, vagtler og den slags) skal bare have mad, vand og skiver af frugt og grønt ind i volieren hver dag, og så er de glade, men Kejserpingvinerne, som til daglig er forklædt som en jacopapegøje og en kakadue, er liidt mere krævende. De drikker fx kaffe, spiser chokolade, friserer sig med tandbørster og så har jeg fundet ud af, at de elsker Regina Spector og ikke bryder sig om, at jeg ser tv. Dem skal der nok komme en sjov anekdote om i løbet af den nærmeste tid, for jeg skal være her i 14 dage.

Knirke har lavet slik-forråd til mig. Så jeg får travlt med at fornægte mit nytårsforsæt med mindre sukker og fedt. Hun har ligeud indrømmet, at hun regner med, at jeg skal hejses ud af karnappen som en anden Hans Henrik Lerfeldt, når hun kommer hjem.

Nå, nu gaber den grå kejserpingvin. Må hellere putte dem. De er så søøøde :)