Keep on rocking in the free world

PHEW!!! Mand, det var en fed koncert! Så fuld af energi og liv og looove*, som jeg ikke kan huske at have oplevet til en koncert i mange, mange år. Dejligt!

Soundvenue giver den fem ud af seks, men jeg ville klart give den seks ud af seks, hvis det var mig. Men jeg stod jo også helt oppe foran og spassede ud med min søster og var ved at tude flere gange. Okay okay, da de spillede Betterman fældede jeg faktisk en tåre, men det var også bare fordi det er en af mine yndlingssange, og fordi Eddie Vedder lige havde sagt noget meget smukt om ulykken på Roskilde i 2000, og fordi der bare var en superfed stemning, og så selvfølgelig fordi jeg er en sentimental gammel røv.

Bagefter tog vi en lille tur på Märkbar, men det var bare det sygeste antiklimaks og vi var helt maste og svedige og høje på the looove*, så vi tog hurtigt hjem. Og spiste spejlæg. Det går nemlig godt sammen med the looove*.

Jeg har lige tjekket tourplanen på deres hjemmeside. I dag har de hviledag, men i morgen spiller de i Holland. Der er garanteret udsolgt. Men fuck hvor gad jeg godt se dem igen lige nu!

*) The looove: En berusende følelse af velvære, overskud og samhørighed med alle andre i ens nærhed, især ens motherfucking søde søster, som også hviner frydefuldt, når Eddie svinger manken og man kan se en glorie af svedperler omkring hans hoved, eller når han laver det der vildt lækre knæk i melodien, når han synger "oh she walks slowly across a young man's room".

Livet er nu dejligt...

... især når der kun er få timer til man skal se Pearl Jam i Forum. Åh, det skal blive så godt. Min søster og jeg har glædet os højlydt i mange, mange måneder, men NU er det snart nu. Jeg skal nok skrive en anmeldelse. Pwomise.

Jeg elsker Eddie Vedder. Og det har jeg gjort i 15 år nu, og det er der absolut ikke noget i vejen med. Jeg håber bare, han tager sin t-shirt af.

Jeg var i retten...

Og jeg var Dick Turpin. Det eneste der manglede var galgen og hesten. Switftnick, som i dagens anledning havde forklædt sig som Knirke, var ikke så krølhåret som vanligt, men ellers var det lige efter bogen. Sådan bare mere afdæmpet. Og med et meget nydeligt sprogbrug.

Dommen bliver først afsagt sidst i august. Så jeg har masser af tid til at gå og ryste i buksen. Eller til at finde nogen nye at skrive for. Nu må vi se.

Herregud, det er jo bare penge. Tænk hvis det var noget vigtigt...

Jeg skal i retten

Jeg skal ind og vidne. Det har jeg aldrig prøvet før. Det skal nok blive interessant. Og nej, jeg skal ikke ind og vidne i nogen særlig spændende sag, det er simpelthen den der åndssvage Aller-sag der stadig kører. Og så spurgte min kære fagforening mig, om jeg vil vidne, og det vil jeg da gerne.

Egentlig er jeg pissenervøs for at dem ude på Aller skal blive sure og sige, de ikke vil have mine artikler mere, men for det første er dén slags ulovligt (yeah right, as if they care), og for det andet kan det sguda ikke passe at de kan tryne én på den måde. Det hele bunder jo i at man som freelancer er pisse sårbar i forvejen fordi man netop er så afhængig af deres gode vilje. For det tredje, og det mest vigtige at huske på for mig, er at de er rigtig glade for mig, og selvfølgelig kan de undvære mig, men de vil det nødigt.

For det fjerde, så er jeg lige begyndt at læse en bog om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, og jeg tænkte, at hvis jeg på nogen måder skal kunne bilde mig selv ind, at jeg ville have været én af de gode dengang, så er jeg sguda nødt til at vidne på mandag. Sgu.

Aaaah!

Årets første dukkert :-)

En hyldest til guf

Advarsel: Det her indlæg er totalt indforstået. Lev med det. Eller jeg kommer efter dig med guf-hatten!

Det hele startede med, at jeg aldrig havde været i Helsingør. Så kørte vi derop, så jeg kunne se Kronborg. Mig og Knirke altså. Da vi havde spist aftensmad så Knirke en mand, der lignede en isvaffel, og så gik det helt galt. For pludselig kom jeg til at opfinde udtrykket "en guf-hat", og så gik resten af aftenen ellers med at forestille sig hvor mægtigt livet ville være, hvis man havde en guf-hat. Det nye pressionsmiddel som alle ville frygte. Guf-hatten! Waaahr.

... Ja ja, man skulle nok have været der. Men dét var fandme også sjovt. Ikke mindst da vi sidst på aftenen blev jagtet af en stor isvaffel-figur på hjul på Værnedamsvej. Det var sådan en som den, vi troede ham manden var. Han havde vitterligt samme form som en isvaffel, og hans bukser havde samme farve. Jeg sværger!











Hjemmelavet "guf"
1 liter

100 g frosne jordbær
75 g sukker
11⁄2 pasteuriseret æggehvider (ca. 50 g)
6 spsk florsukker
2 tsk friskpresset citronsaft

Kom jordbær og sukker i en blender/foodprocessor og blend ved hurtigste hastighed i ca. 3 min. Pisk æggehvider og florsukker til marengs - vend jordbærblandingen i marengsen og tilsæt citronsaft.

The Chamber Of Guf (ja, det er der noget, der hedder!)

Nu til noget helt andet...

Jeg ville egentlig have skrevet noget harmt om is, men så gik det lige pludselig op for mig at den svenske skuespiller Johanna Sällström, som spillede Linda Wallander i en af mine yndlingsserier, "Wallander", begik selvmord midt i februar. Hun var på min alder og har en lille pige på 5 år. Så er det bare lissom om at det der med Friskos priser er skide ligemeget. Altså, jeg kender hende jo ikke, men det er bare så tragisk. Al den ensomhed og smerte og alt det andet skrækkelige, der ligger til grund for sådan et valg. Det er ikke til at holde ud at tænke på. Jeg håber godtnok aldrig, jeg kommer til at opleve at få det så skidt.

Hvil i fred, Johanna Sällström og tak for mange gode timers underholdning.